MODERATOR

〰️

MODERATOR 〰️

Vælg den moderatorpakke, der passer til jeres behov.

Vælg blandt vores specialister

  • Søren Bjørn-Hansen

    Som mangeårig videnskabsjournalist har Søren en dyb forståelse af klimaforskning, teknologi og komplekse emner som atomkraft.

    Styrker

    - Forklarer tekniske emner på en forståelig og engagerende måde.

    - Ideel til arrangementer med fokus på videnskab og teknologiske løsninger i klimakampen.

    Baggrund

    Søren har arbejdet med nogle af de mest komplekse emner inden for klima og energipolitik og formår at gøre dem vedkommende for enhver målgruppe.

  • Rasmus Thirup Beck

    Rasmus har rejst verden rundt som journalist og observeret mange af de løsninger, der skal drive den grønne omstilling.

    Styrker

    - Inspirerende historier fra hele verden, der viser, hvordan bæredygtige løsninger kan implementeres.

    - Forfatter til bogen "Hvis vi vil – Den absolut realistiske guide til at bremse klimakrisen, før det er for sent".

    Baggrund

    Med sin brede journalistiske erfaring er Rasmus perfekt til debatter om praktiske løsninger og handlekraft i klimakampen.

  • Sofie Mohanty Hviid

    Sofie har som journalist specialiseret sig i, hvordan mennesker reagerer på klimabudskaber, og hvordan man skaber positive adfærdsændringer.

    Styrker

    - Skaber en nærværende og inkluderende debat, der kan engagere publikum følelsesmæssigt.

    - Forfatter til bogen "Klimasej – 20 sjove ting du kan gøre for verden".

    Baggrund

    Sofie er ideel til events, der fokuserer på at engagere og motivere mennesker til at tage del i den bæredygtige omstilling. Hun har erfaring med at facilitere unikke events, der kombinerer forskning, meditation og kunst.

4 GODE GRUNDE TIL AT BOOKE OS

01

15 års erfaring i klimajournalistik

Vi gør komplekse emner som klimakrisen, grøn teknologi og omstilling forståelige for alle – fra beslutningstagere til borgere. Med mange års erfaring tilpasser vi altid formidlingen til publikum.

02

Skræddersyet til dit publikum

Hvert publikum er forskelligt.

Derfor er vores tilgang altid tilpasset den aktuelle målgruppe, uanset om det handler om en international klimakonference, en debat for unge om bæredygtighed eller et virksomhedsevent om grøn omstilling.

03

Fokus på klarhed og data

Klimadebatten er fyldt med af tekniske udtryk, komplekse problemstillinger og misinformation. Derfor er det en fordel med moderatorer, der kan overskue feltet og skære igennem.

Vi gør svære koncepter forståelige og sikrer, at både panel og publikum er med på, hvad der er på spil.

04

Engagement som hovedmål

Når vi modererer, er det ikke kun fakta, der kommer i spil.

Vi skaber en samtale, der engagerer publikum, så de ikke blot lytter, men også føler sig involverede og motiverede til at bidrage med deres egne spørgsmål og idéer.

Tidligere samarbejder

Book en gratis konsultation

Kontakt os i dag, og lad os hjælpe dig med at finde den perfekte profil til dit event. Du kan også udfylde nedenstående formular - så vender vi tilbage hurtigst muligt.